Guitarpleje - Guitarservice.dk

Go to content

Main menu

Guitarpleje

Info side
 

Vinter og sommer pleje af din guitar.

Vinter og sommerhalvåret her i Danmark, kan forandre din guitar dramatisk..!

Vinterhalvåret giver grundet det kolde vejr, en meget lav luftfugtighed, da fugten i luften bliver bundet til kolde overflader. Det er derfor en fornuftig ide at tilføre fugtighed til luften, der hvor strengeinstrumenterne opholder sig.  Guitarer og andre strengeinstrumenter trives bedst i den samme temperatur og luftfugtighed, der samtidigt virker behageligt for os mennesker. En omgiven temperatur der ligger mellem 16-24 grader Celsius med en luftfugtighed på 40-50 procent er ideel.

Så afhængigt af hvor du bor kan det være nødvendigt at afgive fugt til lokalet om vinteren, hvor central-fjernvarme er i brug, og tilstræbe brugen af affugter om sommeren for at opnå den tilstræbte luftfugtighed.

Loft eller kælderrum uden varme eller aircondition, er det værst tænkelige sted for opbevaring af instrumenter, og man skal være opmærksom på at når instrumenterne transporteres i f.eks. bil, bør man tage de samme hensyn som det var et levende væsen, nøjagtig som man aldrig ville sætte sit barn eller kæledyr i et koldt bagagerum om vinteren eller inde i bilen om sommeren for lukkede vinduer, så giv dit instrument den samme opmærksomhed som om de var i live, og den samme temperatur og luftfugtighed som er mest behagelig for dig, så vil instrumentet yde deres optimale og være langt mindre tilbøjelig til at give problemer.

De bedste hilsner
Guitarservice ApS

 
Back to content | Back to main menu